Hvis du ”låner” eller ”stjæler” uden tilladelse, kan det koste dig dyrt. Det skete for mig for nylig, da en af mine grafikker blev brugt uden tilladelse. Med denne artikel vil jeg gerne sætte fokus på problemet med krænkelse af ophavsret – i dette tilfælde grafik.

Kig godt på billedet herover. Det er grafikker, som min grafiker, Mikael Canneroth, har brugt en masse tid og kræfter på at skabe, for at illustrere budskabet i mine blogs. Grafikkerne er mine. Jeg har købt dem af Mikael, som har overdraget rettighederne til mig.

Derfor var det noget af en overraskelse, da en god kollega skrev en besked til mig og spurgte:

”Sig mig, er det ikke dit billede, der ligger her på Facebook”?

Og jo, det var min grafik, nemlig billedet af ”freelanceren”. Den lå ikke kun på Facebook men også flere steder på LinkedIn. Uden at have spurgt om tilladelse.

Det er IKKE lovligt!

Efter en smule overvejelse, besluttede jeg mig for at engagere Morten Kristensen fra Not-Allowed. Han er specialist i sager om ophavsret og krænkelse af denne.

Og mens du kan læse detaljerede guides og råd fra Morten – blandt andet her – bad jeg ham svare på et par korte spørgsmål, for lige at slå et par ting fast, én gang for alle.

To modargumenter, der blev brugt, da Morten henvendte sig til ophavsretskrænkeren, var nemlig:

” Det skal fremgå tydeligt at der er ophavsret og der mangler et vandmærke”

Spørgsmål til – og svar fra Morten:

Skal jeg sætte vandmærke på mine billeder/grafikker?

Nej der er intet krav om, at billeder, grafik mm skal vandmærkes, før de er beskyttet af ophavsret. Eneretten følger med selve skabelsen, det er ikke et logo eller et vandmærke, som afgør dette. Faktisk er vandmærker ofte forstyrrende, og de kan ødelægge hele oplevelsen ved at besøge en hjemmeside.

Skal jeg tydeligt gøre opmærksom på, at der er ophavsret, når jeg poster en grafik, jeg har købt?

Nej. Ophavsret er noget der følger med grafikken, men det er god stil at gøre opmærksom på, at materialet på en hjemmeside er beskyttet af ophavsret. Men det er ikke et krav, at man skal gøre det.

Hvor stort et problem, vil du vurdere af krænkelse af ophavsret er her i 2022?

Nu bliver jeg ikke bekendt med alle ophavsretssager, men det er stadigvæk her i 2022 et problem, som går igen ofte. Jeg har stadigvæk travlt, så der bliver kopieret en masse, desværre.
Hvis vi ser på problemet med rettighedshavernes briller, er det stadigvæk et stort problem, men jeg har da et lille håb om, at det begynder at blive bedre med tiden.

Kan man selv køre en sag mod en krænker af ophavsret, eller er det bedst at hyre en specialist som dig?

Ja det kan du sagtens, hvis du vil. Men du skal bare være opmærksom på, at hvis du ikke kender loven, er det let for modpartens advokat/rådgiver, at gøre sagen unødvendigt besværligt, og du kan faktisk tabe en sikker sag, fordi du ikke er inde i stoffet, og dermed går i en af fælderne i loven. Så jeg vil da opfordre til, at man benytter en rådgiver, nu de findes til yderst rimelige priser, og dermed fokuserer sin tid på det, som man selv er bedst til. Det er nok den billigste, hurtigste og bedste løsning 😊

Morten Kristensen: Jeg har stadigvæk travlt, så der bliver kopieret en masse, desværre.

Hvad kostede ”lånet” af min grafik?

Efter at Morten havde vurderet sagen, blev der sendt et krav om betaling på 5.000 til hver af de to, der havde benyttet min grafik uden tilladelse. Den ene har betalt. Den anden ville ikke betale, men da vi derfor tog sagen til retten, endte vedkommende med at betale – og nu med sagsomkostninger oveni.

Sådan finder du ud af, om din grafik er lånt uden tilladelse

Morten har lavet en fremragende guide til, hvordan du finder ud af, om dit billede/din grafik er stjålet eller kopieret. Find guiden her.

Om podcastproducer Hallkom/Anette Hallstrøm:

Tidligere studievært og journalist i blandt andet Danmarks Radio og nu fultidsproducer for mange forskellige kunder i mit firma Hallkom. Udover podcasts skriver jeg blogs, hjælper virksomheder med kommunikation, speaks, videodubbing og markedsføring på sociale medier. Læs mere om dine muligheder her.

Indlægget HUSK. NU. OPHAVSRETTEN! blev først udgivet på Hallkom.

Er det fysiske brev ved at afgå en stille død på grund af digital kommunikation? Ikke hvis du læser Forbes’ artikel her. De skriver endda, at det er en vandrehistorie, at DM skulle være en død sild.

Artiklen anfører, at selvom svarprocenten på DM er nedadgående de sidste 10 år, så er den stadig væsentligt højere end svarprocenten på e-mails, nemlig omkring 4,4% sammenlignet med 0,12% for e-mails. I denne Infographic fra Digital Doughnut, der sammenligner e-mail og DM, er tallene de samme.

From Digital Doughnut

MailChimp, som bruges af mange virksomheder til e-mail-marketing, har anført deres åbnings- og klikprocenter, fordelt på brancher. Kigger vi på klikprocenten, ligger den gennemsnitligt på 2,62% for de forskellige brancher.

Svarprocenten er ikke den eneste grund til at DM tilsyneladende virker og endda giver væsentligt bedre resultater end e-mail-marketing. Ifølge Forbes handler det om den følelsesmæssige effekt, et fysisk brev har på modtageren.

10 grunde til at DM er effektivt:

Det om den følelsesmæssige effekt går også godt i tråd med denne artikel fra Mohawkconnects, som lister 10 grunde til, at DM er mere effektivt end digital e-mail:

1. DM bliver leveret
2. Man skal ikke aktivt sige ja til at modtage DM (som man skal med e-mail)
3. DM skiller sig ud
4. DM bliver bemærket
5. DM bliver læst
6. DM fortæller en historie
7. DM bliver liggende længere (på spisebordet, skrivebordet etc), inden det bliver smidt ud
8. DM har højere svarprocent
9. DM er anset for at være mere pålideligt
10. B2C segmentet – forbrugerne – foretrækker DM

Hvad siger modtagere og afsendere af DM?

Jeg spurgte for nylig mit netværk om deres holdninger til DM. Meningerne er delte; Jeg har anført i parentes om der bliver svaret som modtager (M) eller afsender (A) af DM:

• Det ryger direkte i skraldespanden og er ressourcespild (M)
• Det kan være meget effektfuldt, hvis det er rigtigt udformet (M) og (A)
• Pga. prisen (red: for at sende et brev) kræver det målretning og godt indhold. (M) og (A)
• Vi har brugt det, fulgt op på dem, vi har sendt ud, men får blandede tilbagemeldinger. (A)
• Hvis data ikke er brugt rigtigt, virker det modsat (M)

Konklusion på mini-undersøgelse: Størstedelen jeg har spurgt, mener at DM stadig virker, hvis det bliver brugt rigtigt.

En flytning til Sverige og jeg blev “spammet” med Direct Mail

Jeg flyttede til Sverige i august og blev ret positivt overrasket over den interesse og de mange tilbud, jeg har fået ind ad døren, efter jeg flyttede herover. Alt er kommet som fysisk post og budskabet har været “velkommen til Sverige” eller “velkommen til Malmö” – “Som nyindflyttet har vi en masse gode tilbud til dig”.

Jeg har blandt andet modtaget:

• Kuponer med rabat til forretninger i de indkøbscentre, der ligger i nærheden
• Tilbud på gratis fitnesstræning
• Tilbud på et billigt tandlægecheck
• Tilbud på udskiftning af dæk på bilen
• Kuponer med rabat til kulturelle begivenheder i Malmö, koncertsteder, museer, kunsthaller etc.

Men én bestemt Direct Mail sparkede røv!

Der var én bestemt Direct Mail, der faktisk sparkede så meget røv (ja, jeg skrev røv), at jeg besluttede mig for at skrive denne artikel; Jeg fik et “brev” fra Skånetrafiken, som er det regionale transportselskab, De sendte et tilbud om gratis transport i Skåne i 14 dage, og det var så elegant udformet grafisk samt intelligent udformet ved brug af data, at jeg straks takkede ja. Læs herunder hvorfor:

Forsiden af “brevet”

• Grafisk udformning: Anderledes format (et smalt format, der skiller sig meget ud fra et normalt brev), en pil der peger på noget, der ligner et rigtigt rejsekort (som hedder et “Jojo” kort i Skåne)
• Brug af data: Min privatadresse står tydeligt på forsendelsen, og jeg kan se at den er landet det helt rigtige sted. Min første tanke er, at det bare handler om husstanden, men så….

Bagsiden af “brevet”

• Brug af data: Mit navn og adresse fremgår af bagsiden af “rejsekortet”. Det er ikke “bare” en husstandsforsendelse, det er personligt til mig

Når jeg åbner “brevet”

• Grafisk udformning: God brug af stærke farver og fokus på tilbuddet: At jeg som nyindflyttet kan pendle gratis i to uger med Skånetrafiken. Det grønne Jojo kort har samme farve og størrelse som det rigtige kort
• Tekstmæssigt: Jeg føler mig velkommen, de ved at jeg er flyttet til området for nylig og de har et godt tilbud til mig. Desuden bliver jeg nemt og intuitivt guidet til, hvordan jeg skal benytte tilbuddet og aktivere det online
• Brug af data: Der er brugt intelligent data; de ved hvor jeg bor, og derfor har de også skrevet i brevet, hvor mit nærmeste stoppested er (det står på billedet i en rød boks øverst til højre)

Min konklusion om Direct Mail: Det virker stadig!

Jeg er sikker på, at DM stadig har sin berettigelse, både i B2C og i B2B segmentet, og gerne kombineret med e-mail-marketing. Men en god DM kræver en indsats fra afsenderen:

• Kend din modtager og deres behov
• Brug data om din modtager (hvis du har adgang til det)
• Brug data rigtigt (send ikke samme tilbud til nogen, du ved lige har købt)
• Spam ikke din modtager ved at henvende dig for ofte
• Kombinér DM med e-mail-marketing
• Tænk ud af boksen og benyt et andet og overraskende format, der får modtageren til at stoppe op og reagere
• Brug en grafiker til at tænke opsætningen og brevet/henvendelsen igennem
• Tænk over hvad du skriver; Hvilket problem kan du løse for modtageren (bedre end at fortælle hvor dygtig du er til noget, som du ikke ved, om modtageren har brug for)

Lad mig høre hvad dine erfaringer med og meninger om Direct Mail i kommentarerne herunder. Enten som modtager eller som afsender.

Hallkom hjælper virksomheder med at kommunikere bedre med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Jeg skriver artikler og oplæg til debat om blandt andet kommunikation, marketing, sprog, freelance-livet, iværksætterlivet og om Sway (et cool, online præsentationsværktøj).

Indlægget Er Direct Mail en død sild? blev først udgivet på Hallkom.