Hvis du ”låner” eller ”stjæler” uden tilladelse, kan det koste dig dyrt. Det skete for mig for nylig, da en af mine grafikker blev brugt uden tilladelse. Med denne artikel vil jeg gerne sætte fokus på problemet med krænkelse af ophavsret – i dette tilfælde grafik.

Kig godt på billedet herover. Det er grafikker, som min grafiker, Mikael Canneroth, har brugt en masse tid og kræfter på at skabe, for at illustrere budskabet i mine blogs. Grafikkerne er mine. Jeg har købt dem af Mikael, som har overdraget rettighederne til mig.

Derfor var det noget af en overraskelse, da en god kollega skrev en besked til mig og spurgte:

”Sig mig, er det ikke dit billede, der ligger her på Facebook”?

Og jo, det var min grafik, nemlig billedet af ”freelanceren”. Den lå ikke kun på Facebook men også flere steder på LinkedIn. Uden at have spurgt om tilladelse.

Det er IKKE lovligt!

Efter en smule overvejelse, besluttede jeg mig for at engagere Morten Kristensen fra Not-Allowed. Han er specialist i sager om ophavsret og krænkelse af denne.

Og mens du kan læse detaljerede guides og råd fra Morten – blandt andet her – bad jeg ham svare på et par korte spørgsmål, for lige at slå et par ting fast, én gang for alle.

To modargumenter, der blev brugt, da Morten henvendte sig til ophavsretskrænkeren, var nemlig:

” Det skal fremgå tydeligt at der er ophavsret og der mangler et vandmærke”

Spørgsmål til – og svar fra Morten:

Skal jeg sætte vandmærke på mine billeder/grafikker?

Nej der er intet krav om, at billeder, grafik mm skal vandmærkes, før de er beskyttet af ophavsret. Eneretten følger med selve skabelsen, det er ikke et logo eller et vandmærke, som afgør dette. Faktisk er vandmærker ofte forstyrrende, og de kan ødelægge hele oplevelsen ved at besøge en hjemmeside.

Skal jeg tydeligt gøre opmærksom på, at der er ophavsret, når jeg poster en grafik, jeg har købt?

Nej. Ophavsret er noget der følger med grafikken, men det er god stil at gøre opmærksom på, at materialet på en hjemmeside er beskyttet af ophavsret. Men det er ikke et krav, at man skal gøre det.

Hvor stort et problem, vil du vurdere af krænkelse af ophavsret er her i 2022?

Nu bliver jeg ikke bekendt med alle ophavsretssager, men det er stadigvæk her i 2022 et problem, som går igen ofte. Jeg har stadigvæk travlt, så der bliver kopieret en masse, desværre.
Hvis vi ser på problemet med rettighedshavernes briller, er det stadigvæk et stort problem, men jeg har da et lille håb om, at det begynder at blive bedre med tiden.

Kan man selv køre en sag mod en krænker af ophavsret, eller er det bedst at hyre en specialist som dig?

Ja det kan du sagtens, hvis du vil. Men du skal bare være opmærksom på, at hvis du ikke kender loven, er det let for modpartens advokat/rådgiver, at gøre sagen unødvendigt besværligt, og du kan faktisk tabe en sikker sag, fordi du ikke er inde i stoffet, og dermed går i en af fælderne i loven. Så jeg vil da opfordre til, at man benytter en rådgiver, nu de findes til yderst rimelige priser, og dermed fokuserer sin tid på det, som man selv er bedst til. Det er nok den billigste, hurtigste og bedste løsning 😊

Morten Kristensen: Jeg har stadigvæk travlt, så der bliver kopieret en masse, desværre.

Hvad kostede ”lånet” af min grafik?

Efter at Morten havde vurderet sagen, blev der sendt et krav om betaling på 5.000 til hver af de to, der havde benyttet min grafik uden tilladelse. Den ene har betalt. Den anden ville ikke betale, men da vi derfor tog sagen til retten, endte vedkommende med at betale – og nu med sagsomkostninger oveni.

Sådan finder du ud af, om din grafik er lånt uden tilladelse

Morten har lavet en fremragende guide til, hvordan du finder ud af, om dit billede/din grafik er stjålet eller kopieret. Find guiden her.

Om podcastproducer Hallkom/Anette Hallstrøm:

Tidligere studievært og journalist i blandt andet Danmarks Radio og nu fultidsproducer for mange forskellige kunder i mit firma Hallkom. Udover podcasts skriver jeg blogs, hjælper virksomheder med kommunikation, speaks, videodubbing og markedsføring på sociale medier. Læs mere om dine muligheder her.

Indlægget HUSK. NU. OPHAVSRETTEN! blev først udgivet på Hallkom.

Historien om en podcast, en indsamling som blev opdaget af Indsamlingsnævnet, nogle få donationer, et glemt regnskab og en trussel om politianmeldelse

Når du har læst denne artikel, vil du forhåbentlig blive klogere på:

• Hvad der kræves for at få tilladelse til at indsamle donationer til en podcast
• Hvorfor du skal lave en “Komité” selvom du er et enkeltmandsfirma
• At du skal huske at sende og offentliggøre et regnskab, hvis du vil undgå en politianmeldelse
• At der er masser af bøvl og administration forbundet med at få tilladelse til en indsamling
• At du derfor kan overveje, om du samler nok penge ind, så det er besværet værd

Historien kort

Da Covid19 blæste ind over verden fra øst, vidste jeg ikke, om jeg skulle nedlægge min virksomhed og om jeg ville få nogen indtjening overhovedet. Historien har vist, at det fik jeg heldigvis. Men midt i usikkerhedens dødvande, tog jeg derfor en beslutning om at skabe en podcast, nemlig Historier fra Coronaland, hvor jeg via Skype/Zoom interviewede danskere i Danmark og andre steder i verden om, hvad de foretog sig under Coronatiden.

For at få en eller anden form for indtægt på podcasten, tænkte jeg, at jeg kunne få folk til at donere et lille beløb for hver episode via sitet 10er.dk. Det var der fem dejlige mennesker der gjorde, og jeg fik lidt håndører ind til de faste udgifter, man har som podcastproducer.

Indsamlingsnævnet fik øje på 10’er

På et tidspunkt fik vi, der modtog penge fra 10er.dk, en besked om, indsamlingsnævnet havde “fået øje på os”. Så nu skulle man anmelde sin indsamling til Indsamlingsnævnet og sågar betale for indsamlingen. Og da jeg er en lovlydig borger, gik jeg straks på Indsamlingsnævnets hjemmeside og downloadede en formular. Den udfyldte jeg forkert. For jeg fik den udfyldte ansøgning retur med følgende besked:

Indsamlingsnævnet har ikke fundet de indsendte oplysninger tilstrækkelige til, at nævnet kan tage stilling til din ansøgning. Da i er registreret som enkeltmandsvirksomhed, skal i ansøge som komité. Nævnet gør opmærksom på at alle 3 komité medlemmer skal underskrive ansøgningen.

Undskyld, hvad? Da jeg er en enkeltvirksomhed, skal jeg ansøge som en komité? Hvori ligger logikken?

Komitéen samles

Men jeg samlede en komité. For indsamle det ville jeg. Og indsamle lovligt, det ville jeg også. Komitéen bestod af to mennesker, jeg kender godt. De skrev under, jeg fik min tilladelse, og så var vi kørende. Jeg udgav Historier fra Coronaland – og pengene “væltede ind”. Eller det vil sige – administratoren på sitet 10’er.dk glemte mig, så i flere måneder kom der ingenting. Men lad nu det ligge.

En trussel om politianmeldelse landede i eboks

Det er ikke hver dag, man modtager et brev i eboks om, at man kan risikere en politianmeldelse. Det var ikke desto mindre det, som skete i starten af januar 2022. Jeg havde nemlig lykkeligt glemt alt om indsamlingen, og at jeg havde forpligtet mig til at indsende et regnskab over indsamlingen. Så jeg hastede igen til Indsamlingsnævnets hjemmeside, downloadede regnskabsblanketten og udfyldte den. Komitéen skulle selvfølgelig skrive under igen. Men da jeg så blanketskabelonen, blev jeg lidt provokeret igen!

Hvorfor går en præfabrikeret blanket automatisk ud fra, at man har overskud?

Af blanketten fremgår det nemlig, at man har overskud på sin indsamling. Og det er desværre ikke tilfældet med min ydmyge indsamling til Historier fra Coronaland.  Den havde nemlig et underskud på 1.386,92 Hvis man fratrækker prisen for at hoste en podcast med gebyret til Indsamlingsnævnet, er det beløbet, som står til slut. Hvis jeg derimod havde regnet min egen arbejdstid og timepris med ind i ligningen, havde underskuddet set helt anderledes ud.

Må jeg foreslå en bagatelgrænse for indsamlinger til podcasts? Jeg skal i hvert fald ikke bruge min dyrbare tid på blanketter, komitéer og regnskaber mere.

Her er regnskabet

Hvis du vil se de svimlende beløb jeg har tjent, minus udgifterne, så har jeg postet regnskabet på denne side. Det skal jeg nemlig. For at undgå en politianmeldelse.

Tak fordi du læste med. Husk at du ganske gratis kan lytte til podcasteepisoderne “Historier fra Coronaland” og høre hvordan danskerne kom igennem Coronakrisen.

Om podcastproducer Hallkom/Anette Hallstrøm:

Tidligere studievært og journalist i blandt andet Danmarks Radio og nu fultidsproducer for mange forskellige kunder i mit firma Hallkom. Udover podcasts hjælper jeg virksomheder med kommunikation, speaks, videodubbing og markedsføring på sociale medier. Læs mere om dine muligheder her

Indlægget Da indsamlingsnævnet fik øje på donationer… blev først udgivet på Hallkom.

Jeg er blevet fyret flere gange i mit liv og troede aldrig jeg ville komme over det. Men nu her mange år efter kan jeg se, at det har gjort mig stærkere. Måske kan du bruge artiklen her til selv at komme videre? For selvom det er slemt, når det sker, kan du vende det til noget godt.

Denne artikel er dedikeret til dig, der er blevet fyret. Du får syv gode råd til at komme videre – men først historien om mine egne fyringer…

Fire fyringer: to var forventet – to gjorde nas

To af gangene hvor jeg blev fyret var helt forventet. Virksomheden blev opkøbt af et større firma, pludselig var vi to marketingchefer, og så vidste jeg godt hvor det bar hen. Så da jeg blev hevet ind på chefens kontor, blev jeg ikke overrasket over fyresedlen.

Men de andre to fyringer kom helt bag på mig, og jeg befandt mig i en choktilstand længe efter. De føltes som et slag i mellemgulvet og jeg følte mig uønsket, ubrugelig og uduelig. Sjovt nok var begge disse fyringer fra Danmarks Radio…

Jeg tænkte: Hvordan skal jeg nogensinde komme videre?

Første fyring – som morgenvært på Danmarks Radio P3 i 1991:

Jeg havde en fest på P3 fra 1987, hvor jeg var radiovært indtil fyringen i 1991. Jeg arbejdede som freelancer på alle mulige forskellige P3-programmer: “7’eren” (tre timers aftenradio med musik, studieværter, indslag, interviews, skøre idéer osv.), jeg var natradiovært, morgenradiovært, aften-DJ og meget andet. Jeg fik fanbreve fra folk, som kunne lide min personlige stil, min stemme og den musik, jeg valgte at spille. Det var før tiden med mobiltelefoner, internet og computerstyret musik.

Jeg følte mig elsket og populær. Men så fik morgenfladen ny redaktør. Han kaldte alle ind til samtale på sit kontor, og jeg husker stadig slaget i mellemgulvet, da han kort tid efter samtalen var startet sagde “Anette, du skal ikke være vært på morgenradioen længere. For jeg kan ikke lide din stemme”…

Jeg må have hørt forkert, tænkte jeg.

Men jeg hørte ikke forkert. Jeg var så ked af det, at jeg brød grædende sammen på redaktørens kontor. To måneder efter fyringen blev jeg kåret som nummer 18 på listen over Danmarks mest populære radiostemmer i et glittet ugeblad, og til prisfesten sendte jeg blikke til redaktøren, som også var til stede. Jeg tænkte på karma. Redaktøren laver i øvrigt ikke radio mere.

Anden fyring – som aftenvært på Danmarks Radios P4 medio 90’erne:

Jeg kom tilbage til DR i midt 90’erne, hvor jeg blev ansat som studievært på P4 lørdag aften. Konceptet var musik og præsentation af musikken hver lørdag aften fra 19-24. På det tidspunkt var den computerstyrede musik indført, så der lå en spilleliste klar på computeren, når jeg gik ind i studiet lørdag aften. Jeg skulle bare koncentrere mig om at præsentere musikken og hyggesnakke.

Men så en lørdag aften fik jeg en idé. Hvorfor ikke åbne for telefonerne og lade lytterne ringe ind med deres lytterønsker? Jeg tænkte ikke så meget over konsekvenserne – jeg gjorde det bare. Og det blev en mega-populær aften. Telefonerne kimede i et væk, og folk blev glade, når de hørte netop deres yndlingssang spillet i radioen. Kort før midnat takkede jeg publikum og sagde, at jeg på grund af aftenens succes ville forsøge at gøre noget lignende i nær fremtid.

Efter midnatsradioavisen ringede telefonen. Det var min chef….

“Hvad F***** tænker du på? Det ka’ du da ikke stå og love lytterne”, sagde hun.

Hun var rasende og spurgte, hvad jeg bildte mig ind? Ikke kun gjorde jeg noget, der ikke var aftalt (altså det var jo ikke fordi jeg sagde bandeord i radioen eller noget – jeg opfyldte bare lytterønsker) – jeg havde også den frækhed at love, at det måske ville ske igen. Så blev jeg også fyret fra den tjans, og det var jeg også ret ked af.

Redaktøren laver ikke radio mere. Og jeg tænkte igen på karma. For sidenhen kom der lytterønsker på P4-aften. Og ikke kun lørdag aften, men hver aften. Måske var jeg i virkeligheden First Mover dengang? Sådan har jeg valgt at se det.

Hvordan kom jeg videre?

Jeg greb mine fyringer an, som jeg har grebet enhver anden negativ begivenhed an i mit liv: Ikke at blive bitter, ikke at krybe i et musehul, ikke at fremstå som et offer – og så se at komme videre. Op på hesten igen. Tro på, at jeg stadig havde noget at byde på, trods fyringerne. Tænke nøje over, at de redaktører, som fyrede mig, ikke var guder, men bare almindelige mennesker med en holdning. En holdning til mig som ikke matchede særlig godt. Jeg vil ikke sige, at det var nemt at komme videre, men det lykkedes til slut.

Efter fyringerne fortsatte jeg med at arbejde med det, jeg elskede, nemlig at lave radio. Efter en tur til kommunikationsbranchen og Microsoft, ejer jeg i dag mit eget firma og bruger den store viden, jeg oparbejdede i mine mange år som studievært og lydklipper, til at producere og redigere podcasts og indtale speak. Man kan næsten sige, at jeg er vendt tilbage til rødderne.

Syv gode råd til dig, der er blevet fyret og til hvordan du kommer videre

1. Forsøg at se det i et større perspektiv. Om et stykke tid kan du måske se, hvad du skulle lære af den oplevelse
2. Erkend at der ikke var et godt match mellem dig og din chef. Måske kan du lave noget lignende på en anden arbejdsplads med en anden chef, hvor der er et bedre match?
3. Tag det ikke personligt. Heller ikke selvom det er personligt.
4. Din chef er ikke Gud. Bare fordi et andet menneske fyrer dig, betyder det ikke, at de er Gud, eller at deres fyring af dig er berettiget.
5. Du er ikke dårlig. Bare fordi et andet menneske fyrer dig, betyder det ikke, at du er dårlig til det, du kan.
6. Se mulighederne. Kom videre. Du er god, og der er helt sikkert en anden arbejdsplads, der kan bruge dig til noget.
7. Brug den ekstra tid, du måske har til dig selv efter en fyring, til noget godt:
   • Brug tid på dig selv
   • Gå ture, få luft, motion, solskin, natur og saml noget skrald (det er godt for sjælen)
   • Sug viden til dig – dygtiggør dig på kurser, seminarer, efteruddannelse
   • NETVÆRK med andre mennesker (det skal du i øvrigt huske at gøre altid – specielt mens du er i job og ikke kun efter en fyring)

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med dit fremtidige arbejdsliv.

Hvad er dit bedste råd til andre, der er blevet fyret? Skriv en kommentar…

Hallkom producerer og editerer podcasts, indtaler speak og laver videoer. Jeg hjælper virksomheder med at kommunikere bedre og skriver artikler samt oplæg til debat om blandt andet kommunikation, marketing, podcast editering, sprog, præsentationsteknik, tips+tricks, freelance-livet og iværksætterlivet.

Indlægget Fyret? Her er syv gode råd til at komme videre… blev først udgivet på Hallkom.