+45 5157 8146

Bjarne Oldrup – Sønderborg

Bjarne Oldrup bor i et lille rækkehus i Sønderborg, er far til to teenagebørn og er webudvikler med et brændende hjerte for klimaet! Han kan ikke deltage i sine ugentlige pilatesklasser og har i stedet købt elastikker og vægte, så han kan dyrke pilates i stuen. Men hvorfor ligger de nu i hjørnet af stuen og samler støv? Det spørger vi blandt andet Bjarne om.

De konstante nyheder om Coronavirus har påvirket ham en del. Faktisk så meget at han på et tidspunkt både slettede sin Facebook og sin Twitterprofil – det blev simpelthen for meget.

Men samtidig får nyhederne omkring fald i Co2-udslip, renere luft og renere miljø Bjarne Oldrup til at få et stort håb for fremtiden. Han tror ikke, at vi vil gå tilbage til ”business as usual”, når vi engang åbner samfundet på fuld blus igen. Og så er tilhører han den side af samfundet, der sætter stor pris på, at vi gør en stor indsats for at beskytte de ældre – lige meget hvad det koster.

Denne episode er optaget tirsdag den. 31 marts, en dag hvor foråret var kommet til Sønderjylland.

Din vært i Historier fra Coronaland er Anette Hallstrøm, podcastproducer hos Hallkom.

Nævnt i episoden:

Historier fra Coronaland – 28 danskeres historier om livet under Coronakrisen i 2020/2021

Produceret og udgivet af Hallkom fra marts 2020 til marts 2021. Bemærk at projektet ikke mere kan støttes via 10’er.dk.