+45 5157 8146

Brian Sundstrup – København

I Historier fra Coronaland har jeg interviewet adskillige iværksættere siden podcastens start. Fælles for dem alle er, at kreativiteten er trådt ind i takt med at Corona har forsøgt at slå dem ud.

Denne uges gæst er ingen undtagelse. I to år havde salgschef hos Dryk, Brian Sundstrup, og hans kolleger arbejdet på at få sendt deres nye plantedrik på gaden. Alt var klart til den store launch. Forbrugerne skulle lære den nye drik at kende på caféerne – og så kom Corona!

Hør hvordan Brian og holdet bag Dryk tacklede den udfordring i Historier fra Coronaland, som er optaget fredag den 18. september 2020.

I episoden taler vi også om de gode ting som Coronatiden trods alt har bragt os og hvad fremtiden bringer. For der er faktisk ting vi kan glæde os over, og positive forandringer, der er sket. Vi taler også om containerskibe på vej til Kina og hundelorte på de københavnske gader!

Nævnt i episoden:

Jeg spørger Brian Sundstrup om Dryk skal ”B-corp certificeres”. Men hvad er det?

En virksomhed kan lade sig B Corp-certificere og dermed bevise, at de lever op til en række ambitiøse samfunds- og miljømæssige standarder og udviser en ekstraordinær grad af ansvarlighed og gennemsigtighed. Du kan læse mere om certificeringen her.

Følg Dryk her:

Din vært i Historier fra Coronaland er Anette Hallstrøm, podcastproducer hos Hallkom.

Historier fra Coronaland – 28 danskeres historier om livet under Coronakrisen i 2020/2021

Produceret og udgivet af Hallkom fra marts 2020 til marts 2021. Bemærk at projektet ikke mere kan støttes via 10’er.dk.

Brian Sundstrup gæster Historier fra Coronaland