+45 5157 8146

Esben Blicher – Aalborg

I denne episode af Historier fra Coronaland taler jeg med Esben Blicher om Operators Hockey Club, som Esben er formand for og om hvad det er veteraner får ud af at træne i klubben. Og så taler vi om at sadle lynhurtigt om under en Coronakrise og hvor privilegerede, vi egentlig er her i Danmark.

Esben Blicher er 34 år og bor i Aalborg med sin hustru og deres to børn. Han er oprindeligt udlært tømrer og har en baggrund i de Danske Specialstyrker i Forsvaret. Nu læser han innovation og entreprenørskab på University College Nord (UCN) og hjælper sin kone i hendes nystartede firma.

Som nævnt er Esben formand for – og medstifter af – veteranforeningen Operators Hockey Club, som blev skabt i 2018. Det er en forening, der drives af frivillige kræfter og hvor veteraner mødes omkring sporten ishockey. Foreningen har hjemsted i Aalborg, men har afdelinger flere steder i landet. Hør mere om foreningens arbejde i denne episode, som er optaget søndag den 5. juli 2020.

Nævnt i episoden:

Din vært i Historier fra Coronaland er Anette Hallstrøm, podcastproducer hos Hallkom.

Historier fra Coronaland – 28 danskeres historier om livet under Coronakrisen i 2020/2021

Produceret og udgivet af Hallkom fra marts 2020 til marts 2021. Bemærk at projektet ikke mere kan støttes via 10’er.dk.

Esben Blicher er gæst i Historier fra Coronaland