Hvordan kommer din podcast ud i Apple, Google, Spotify, på Podimo og andre apps hvor man lytter til podcast? Her er en guide til én af de mange podcasthosts der findes – Pinecast.

Jeg har produceret en del podcasts efterhånden og har nu afprøvet Pinecast som podcasthost for min egen og for adskillige af mine kunders podcasts. I denne artikel kan du lære hvad Pinecast kan gøre for dig og din podcast, du får et indblik i hvilke apps og sider, der er tilknyttet tjenesten, og hvad mulighederne er. Så kan du enten selv kaste dig over Pinecast eller booke mig til at gøre arbejdet for dig.

Hvad er en podcasthost?

For at lytterne skal kunne høre din podcast, skal den ud via et såkaldt RSS-feed til de forskellige apps, hvor man kan lytte til og abonnere på din podcast. Når du opretter en konto hos Pinecast og uploader din podcast, får du et RSS feed – en unik URL for din podcast. Derved kan du ved nogle tryk på en knap submitte – udgive –  din podcast til forskellige apps, og lytterne kan efterfølgende lytte i de forskellige apps.

Hvad er Pinecast?

Pinecast en hjemmeside og et system, hvor du opretter dig som bruger, uploader din podcast, uploader grafikken til podcasten og tilføjer dine shownotes. Pinecast findes både som gratisversion og forskellige betalte versioner – se priserne sidst i artiklen.

Pincecast hosting

Hvor kommer din podcast til at ligge, hvis du benytter Pinecast som podcasthost?

I disse apps og tjenester kommer lytterne til at kunne høre din podcast: (du kan selv vælge at udelade nogle af disse, hvis du ikke vil have din podcast til at ligge dér. Det gør du i backenden af Pinecast).

  • Apple (og når Apple har godkendt podcasten, kan du “claime” den i Podimo via Podcaster Studio)
  • Google
  • Spotify
  • Listen Notes
  • Player FM
  • Pocket Casts
  • Podchaser
  • RadioPublic
  • Stitcher
  • TuneIn
  • Amazon

Embedded players til din egen hjemmeside

Når du uploader din podcastepisode til Pinecast, får du embed-koder til en player, eller en afspiller, som du kan bruge til din egen hjemmeside hvis lytterne skal kunne høre den dér. (Kun betalingsversion). Der er fem forskellige players, du kan vælge imellem og herunder kan du se eksempler på, hvordan de ser ud. Ved hver player er der en kode, som du lægger ind i for eksempel et blogindlæg eller en side på din hjemmeside, hvorved playerne vises:

Minimal:

Thick:

Flat:

Slim:

White Plastic:

”Pinecast hjemmeside”

I betalingsversionen kan du også få en ”egen” hjemmeside hos Pinecast, hvor der vil være knapper til de apps, du har tilknyttet. Denne hjemmeside kan vælges til og fra og har begrænsede, designmæssige muligheder, hvilket kan gøre den lidt ufleksibel. Her er et eksempel på en Pinecast-hjemmeside.

 

Hvad koster Pinecast?

  • Gratis version: Her er du begrænset af max tre podcasts/shows og max 10 episoder pr. podcast/show
  • Starter plan: Du kan lægge ubegrænsede episoder ind, kan tilføje flere podcasts og få basisstatistik ($10 om måneden)
  • Pro-Analytics add on: En version hvor du får udvidet statistik ($15 om måneden)
  • Growth add-on: En version, der giver mulighed for at låse episoder med password og få dedikeret feedback ($15 om måneden)

Praktiske krav til opsætning af Pinecast:

Der er en del praktisk arbejde forbundet med at bruge Pinecast og få din podcast og de enkelte episoder uploadet. Her er de ting, du skal være opmærksom på, når du vil bruge Pinecast som podcasthost:

  • Du skal have et AppleID og iTunes installeret for at kunne submitte din podcast til Apple Podcasts (også selvom du eventuelt ikke selv ejer nogle apple-produkter).
  • Du skal lægge dit kreditkort ind både hos Apple og hos Pinecast (uden at du nødvendigvis bruger nogle penge, men bare som formalitet. Vælger du betalt løsning hos Pinecast, skal du betale via kreditkortet)
  • Du skal have en gmail adresse for at kunne submitte til Google Podcasts
  • Du skal følge nogle specifikke krav omkring grafik, både til Pinecast og specielt til Apple, som kan afvise din podcast, hvis grafikken ikke møder deres krav
  • Og så skal du have god tid og is i maven, når det gælder Apple Podcasts – det kan tage dage, måske uger, før din podcast bliver godkendt i Apples system – såfremt de altså godkender den

Hvis du vil være sikker på, at din podcast er klar til udgivelse på en ønsket dato, er det en god idé at uploade en kort trailer-episode, som kan ligge og vente på godkendelse i din podcasthost.

Du kan også købe min hjælp til at sætte din podcast op i Pinecast

Hvis du ikke selv ønsker at tage dig af alt det praktiske med opsætning i Pinecast, kan du hyre mig til at gøre det for dig eller booke en times gennemgang, så du kan lære selv kan gøre det. Mine priser er:

  • Fuld opsætning og administration: 2.500,- eks moms.
  • Guidet gennemgang af og indføring i Pinecast: 850,- pr. time

Hvis du vælger fuld opsætning er følgende med i prisen:

  • Opsætning af konto
  • Opsætning af dit kreditkort til betaling (hvis du vælger betalt løsning)
  • Upload af episoder (som du selv har produceret eller købt mig til at producere)
  • Upload af grafik (jeg guider dig til grafikken – du producerer den eller køber mig til det)
  • Upload af beskrivelse (Jeg guider dig til teksten –  du producerer den eller køber mig til det)
  • Submit til alle apps, der er inkluderet i Pinecast
  • Levering af embedkoder til første episode
  • Guide til hvordan du administrerer Pinecast fremover, så du selv kan uploade episoder, hente embedkoder og se lyttestatistik

Hvis du vælger en times guidet gennemgang:

Via Skype eller Zoom og del skærm, gennemgår jeg Pinecast med dig, så du selv kan mestre upload og administration.

Kontakt mig på +45 5157-8146 eller send mig en mail – så hjælper jeg dig med at få din podcast i gang via Pinecast. info[at]hallkom.dk

Del gerne artiklen, men husk at kreditere mig og Hallkom som forfatter. Og smid en kommentar, hvis du har nogle spørgsmål

 

Andre artikler om podcasting – gratis på min blog:

  • Artikelserien Podcast som en Pro – med Tips og Tricks til research, interview, god lyd og redigering
  • Indblik i hvor meget arbejde, der ligger i de 30 minutters færdig podcast, du lytter til i denne artikel

Om Hallkom/Anette Hallstrøm:

Med min fortid som studievært og journalist på blandt andet Danmarks Radio har jeg klippet en lang række radioprogrammer både med fysiske spolebånd og senere med redigeringssoftware. Nu lever jeg af redigering og podcastproduktion for flere forskellige kunder. Udover podcasts hjælper jeg virksomheder med kommunikation, speaks, videodubbing og markedsføring på sociale medier.