I denne artikelserie får du gratis råd om podcasting. Den er skrevet til dig, der gerne vil blive bedre til at lave din egen podcast eller overvejer at starte en. Men der er også hjælp til dig, der har brug for en professionel podcastklipper

 

Podcasts er utroligt populære, og får mere og mere plads i danskernes bevidsthed (Links om podcasts og danskerne vaner længere nede i artiklen).

Før i tiden var det DR, som havde monopol på at producere radioudsendelser, reportager og montager. Men nu kan alle nærmest skabe deres egen podcast med det rigtige hardware til at optage lyd og et godt softwareprogram at klippe podcasten i.

Men er det altid godt at lytte til?

Kan du holde dine lyttere fanget gang efter gang, eller står de af, når de hører dig researche for åben mikrofon, lytter til grimme klip eller bliver irriteret over den musik, du har valgt?

I disse artikler får du praktiske råd, som du kan bruge når du skal forberede, optage og klippe/redigere din podcast. Endelig kan du danne dig et overblik over, hvad der skal til for at få en professionel podcast. Og hvis opgaven er for omfattende, kan du nederst læse om, hvordan jeg kan hjælpe dig i gang eller videre med din podcast.

Hvorvidt du har den rigtige historie, det er et spændende emne eller rigtige mennesker, du interviewer til dine podcasts, går jeg ud fra, du har tænkt over i forvejen. Artiklerne her er mere praktiske tips og tricks, du kan bruge i dit podcastarbejde.

Nederst i artiklen kan du også se en ordliste over ord og udtryk, som jeg benytter i artiklerne, links til det hardware og software, jeg benytter, samt nogle artikler/links, der fortæller hvor podcast-markedet er på vej hen, samt hvorfor det er et godt sted at brande sig.

 


Du får artiklerne ”Podcast som en pro” ved at følge min blog eller skrive dig op til mit nyhedsbrev [get:it] by Hallkom. Der er fire artikler inklusiv denne


 

Her er et overblik over indhold og konkrete spørgsmål, du får besvaret i artiklerne:

Podcast som en pro 2/4: Forberedelse

Her får du gode råd om research og interview, så du er godt forberedt, inden du går ud at optager. Artiklen fokuserer specielt på research og interviewdelen, og kommer omkring følgende emner:

  • Hvad skal man tænke på, inden man optager podcast?
  • Hvorfor er research så vigtigt?
  • Hvordan interviewer man som en pro, så man ender med en podcast, folk gider at lytte til?

Podcast som en pro 3/4: Optagelse

Her får du gode råd til, hvad du skal tænke på, mens du optager podcast. For du kan risikere at komme hjem efter et interview med fuldstændig ubrugelige filer. Og det er surt, hvis du har brugt tid på dit interview og skal tage det hele om på grund af fejl, du kunne have undgået. Jeg fortæller om:

  • Hvilken støj skal du være opmærksom på?
  • Sluk mobilen (eller sæt den på lydløs)
  • Lav en test og lyt til den!
  • Hvad er Cleansound eller “rumlyd” og hvad skal man bruge det til?
  • Optagelse med to mikrofoner og “synkroniseringsklappet”
  • Hvorfor optage med to mikrofoner?
  • Interview: lær at nikke i stedet for at sige “mmmmmm”
  • Hvorfor man skal starte forfra, hvis man kludrer en sætning/spørgsmål
  • Øhhhmmmm 🙂

Podcast som en pro 4/4: Redigering/klipning

Her får du gode råd til, hvordan du “monterer/editerer/redigerer din podcast, så den er spændende og interessant at lytte til.

  • Speaks/Intro/Outro – hvad, hvordan?
  • Hvordan klipper man bedst sine podcastfiler?
  • Tekniske tips til vejrtrækninger og pauser
  • Hvad kan du bruge rumlyd/Cleansound til?
  • Hvorfor er det godt at bruge musik?
  • Hvorfor er det godt at variere musikken?
  • Hvordan lægger man musik ind i podcasts?
  • Hvordan laver man teasers/spots
  • Klippemanus – hvis andre end dig selv klipper din podcast
  • Hvad er shownotes og hvordan kan du bruge dem

 


I næste artikel får du gode råd om forberedelsesfasen til en podcast. Jeg håber, du kan bruge denne artikelserie til at blive klogere på, hvordan du skaber nogle interessante podcasts, som folk gerne vil lytte til.


 

Hallkom anbefaler – software og hardware

OBS: Mine anbefalinger er ikke sponsoreret af disse firmaer.

Podcasts jeg klipper:

Du kan lytte til min klippestil og hvordan jeg håndterer musik ved at lytte til disse:

  • Sustain Daily Podcast til dig, der gerne vil gøre dit liv lidt mere bæredygtigt
  • Københavns Kantatekor podcast til mennesker, som interesserer sig for klassisk musik
  • (Navn og kunde ikke offentliggjort endnu, men er i produktionsfasen): Podcast med historier om mennesker, der har valgt en anden vej i deres liv. Overordnet tema: Den digitale verden)

Ordliste (et mix af officielle udtryk og mine egne udtryk)

  • Speak: Det, du siger (ren tale i modsætning til musik)
  • Råfiler: De filer, du kommer “hjem med” efter du har optaget. Filer som er “ubehandlede” (ingen effekter, ikke klippet i)
  • Cleansound: Rumlyd. Altid vigtig at optage 10-15 sekunders “ingenting”
  • Intro: En speak – eventuelt over musik – som introducerer emnet til podcasten og hvad dine lyttere kan forvente
  • Outro: En speak – eventuelt over musik – hvor du kan takke den, du har interviewet, og fortælle hvad dine lyttere kan forvente i næste episode
  • Shownotes: Kort tekst, der fortæller hvad lytterne kan forvente sig, hvis de lytter til din podcast. Et kort resumé eventuelt med links til ting, du eller din gæst nævner i podcasten
  • Klippemanus: Hvis du har nogen til at klippe din podcast for dig, og du vil fortælle hvad der skal med eller ikke skal med, er det vigtigt med et klippemanus.
  • Teaser/Spot: En lille lydbid (eventuelt over musik) som præcist fortæller, hvad din podcast handler om. Denne kan du bruge på sociale medier eventuelt monteret med video.
  • Skiller: En lille musikalsk lydbid, som skiller dine forskellige afsnit i podcasten ad
  • Fade: At musikken fader op eller ud for eksempel under speak

Links/artikler, som fortæller hvorfor podcasts og lyd er fremtiden og stadig bliver mere og mere populære

Om Hallkom/Anette Hallstrøm:

Med sin fortid som studievært og journalist på blandt andet Danmarks Radio har Anette klippet en lang række radioprogrammer både med fysiske spolebånd og senere med redigeringssoftware. Nu lever Anette af at klippe/editere podcasts for flere forskellige kunder, herunder Sustain Daily og deres ugentlige podcast om bæredygtighed. Udover at editere podcasts hjælper Anette virksomheder med speaks og videodubbing, content, kommunikation og markedsføring.

Skal jeg klippe din podcast?

Hvis du ikke har mod på at klippe selv, og du gerne vil have professionel lyd og klipning, er du velkommen til at skrive til mig og få et godt tilbud: info@hallkom.dk

Vil du have et kursus i podcasteditering og lære Hindenburg bedre at kende?

Skriv til mig for mere info omkring kurset og priser: info@hallkom.dk

Grafik til artikelserien af canneroth.se

 

OBS: Disse artikler må ikke kopieres eller benyttes hverken helt eller delvist uden forudgående aftale med Anette Hallstrøm/Hallkom.

De må gerne linkes til, hvis du krediterer mig som kilde og forfatter! For plagiarisme er bare totalt uncool.

Tak!

 

 


Du får artiklerne ”Podcast som en pro” ved at følge min blog eller skrive dig op til mit nyhedsbrev [get:it] by Hallkom. Der er fire artikler inklusiv denne


 

Hvad er din største udfordring med podcasts? Smid gerne en kommentar herunder…