Rigtig mange mennesker bruger Office-pakken fra Microsoft i deres daglige arbejde. Men ikke alle kender til de smarte funktioner, de forskellige programmer indeholder. Jeg har samlet en masse Tips&Tricks om Office, og dem vil jeg gerne dele med dig kvit og frit.
Når vi arbejder med Word, Excel, PowerPoint, OneNote og Outlook, får mange af os rutiner som “ligger i fingrene”. Office-pakken indeholder tusindvis af smarte funktioner, som kan gøre din hverdag lettere, men vi kan ikke vide det hele. De færreste kender præsentationsprogrammet Sway, som også er en del af Office-pakken.
Her på min blog deler jeg ud af nogle af de tip, jeg har brugt flittigt i løbet af de 12 år, jeg arbejdede for Microsoft. Når du læser mine artikler med Tips&Tricks til den seneste udgave af Office-pakken, vil du måske lære nye Tips&Tricks, som kan gøre din hverdag nemmere.
Kender du for eksempel…
Outlook:
- Hvordan du forsinker alle e-mails med et minut? Så kan du stoppe en uheldig e-mail i tide eller huske en vedhæftning
- Hvordan du tilføjer et såkaldt “hurtigt trin”? Så kan du få omdannet dine actionmails til kalendertid med et par klik
- Hvordan du tilføjer en ekstra tidszone til kalenderen
- Hvordan du farvekoder e-mails fra bestemte personer? Så kan du farve din chefs mails lyseblå og få et hurtigt visuelt overblik over dem i din indbakke
- Hvordan du sikrer at du selv (eller andre) husker at følge op på en e-mail med action ved at mailen automatisk ryger ind i en mappe, som du tjekker en gang om ugen
PowerPoint eller Word:
- Hvordan du minimerer størrelsen af en stor og tung præsentation med nogle få klik, så du kan sende den på email
OneNote:
- Hvordan du bruger OneNote generelt
- Hvordan du deler noter med andre ved hjælp af et hurtigt klik
- Hvordan du og dine kollegaer, chef eller samarbejdspartnere kan arbejde i den samme OneNote-notesbog samtidigt og på den måde holde jer opdateret og synkronisere jeres samarbejde
- Hvordan du kan markere opgaver, skræddersy din markering samt søge efter åbne opgaver i alle notesbøger
- Hvordan du kan få OneNote til at kopiere tekst fra et screen-dump/billede.
Excel:
- Hvordan du får en masse data, der står vandret i én celle til at stå lodret i celler under hinanden ved hjælp af Transpose/Transponér
Sway:
- Hvad er det? Hvem kan bruge det? Hvorfor er det bare lidt federe end PowerPoint og hvordan gør man egentlig? Du kan starte med at læse min artikel om Sway – senere kommer der flere Tips&Tricks til, hvordan du skaber dine egne Sway-præsentationer.
Genvejstaster:
- Musearm er skidt – genvejstaster er et hit. I hver artikel får du en genvejstast, du kan bruge i dit daglige arbejde. Kunsten er at lære dem én ad gangen og så implementere dem, efterhånden som du har fået dem lært. Små skridt….
Kunne du tænke dig at blive en “Office-haj”?
Enten kan du følge med på min blog eller tilmelde dig mit nyhedsbrev [get:it] by Hallkom. Jeg udsender [get:it] en gang om måneden og artiklerne med Tips&Tricks vil blive delt på bloggen og gengivet i [get:it] by Hallkom. Hvis du selv har et tip, du gerne vil dele, er du velkommen til at skrive til mig på info@hallkom.dk
Book mig til foredrag med “Tips&Tricks til Office-pakken”
Det er nu engang lidt sjovere at få serveret de her tips live og få dem ind under huden med det samme. Derfor kommer jeg gerne ud til dig/jer med 60-90 minutters tips, som vi gøre dig eller dine medarbejdere mere produktive.
Pris: 3.000,- eksklusiv moms og transportudgifter (fra Malmø)
Booking: info@hallkom.dk
Jeg håber du bliver en produktiv Office-haj. Jeg vil i hvert fald gerne gøre mit for at hjælpe dig!