+45 5157 8146

I denne artikelserie har jeg fokuseret på, hvordan du bedst lykkes, hvis du vil starte virksomhed. Er du kvindelig iværksætter, er du en del af et mindretal: nemlig 26%. (2018).

Hvorfor er det sådan? Og skulle vi ikke se at få løftet den procentdel?

 

Ifølge Erhvervsstyrelsen var det i 2018 tredje år i træk, at andelen af kvindelige iværksættere kun akkurat rundede en fjerdedel. Det har fået mange til at udtrykke undren over, hvad det er, der holder os tilbage (Se eksempler nederst i artiklen).

Ivaerksaettersucces4-5

Tror vi kvinder for lidt på os selv? Er det kontrolgenet, der styrer? Skal vi have et sikkerhedsnet, før vi kaster os ud i at starte egen virksomhed? Eller er det mangel på mod?

Vend debatten og løft procentdelen

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at ovenstående grunde kan afholde nogle kvinder fra at starte for sig selv.

Men hvad hvis vi vendte fortegnet og interesserede os lidt mere for, hvad det er, der gør forskellen, når kvinder lykkes?

I denne artikelserie har det været mit formål at fokusere på, hvordan du bedst lykkes som iværksætter. Jeg håber, du har kunnet bruge de råd, de fire, i øvrigt alle kvindelige, iværksættere har delt ud af.

I næste uge udkommer den foreløbig sidste artikel, og i den giver jeg dig en tjekliste med et overblik over, hvad du skal overveje, når du vil starte for dig selv. Så ved du, hvad du går ind til. Hvad enten du er kvinde eller mand.

Ivaerksaettersucces4-5

Nu skal du møde endnu en sej kvinde, nemlig Kristine Koed, grundlægger og direktør i IT Executive Partners og partner i CIONET Danmark.

Hun havde, som en del andre iværksættere, ordrer og kunder, inden hun startede. Men hun ved også, at livet som iværksætter er fuld af op- og nedture, og det bør man forberede sig på bedst muligt. Læs mere i interviewet.

Artikelserien får du kvit og frit ved at…

Har du kommentarer, spørgsmål eller idéer, er du velkommen i kommentarfeltet nederst på siden.

 

Kristine Koed, grundlægger og direktør i IT Executive Partners og partner i CIONET Danmark

Tro på dig selv! Lav en business plan. Og vend din idé med nogen, som IKKE er dine venner eller familie”.

Ivaerksattersucces4-5

Kristine Koed er en betroet Executive Advisor for IT-ledere, virksomhedsledere og digitale ledere, som hun træner i at nå deres fulde potentiale inden for ledelse og digital transformation.
Hun er grundlægger og direktør af KOEDCON & IT Executive Partners International og partner i CIONET Danmark, et globalt netværk for digitale ledere. Tidligere har hun været bestyrelsesmedlem i IT-industrien samt salgs- og marketingdirektør i forskellige IT-virksomheder.
Kristine er en erfaren rådgiver og forandringsleder i krydsfeltet mellem virksomheder, IT og digitalisering.

👉 Hvordan gik du fra idé til virksomhed?
Jeg fik ordrer fra kunder, inden jeg startede virksomheden op. Derfor fandt jeg ud af, at der var et marked. Hvis man skal sælge IT, skal man selv have en vis forståelse for, hvad der sker inden for de forskellige løsninger. Jeg kunne se, at der var behov for uddannelse og udvikling. Jeg synes i øvrigt, der mangler gode profiler og kvindelige IT-direktører. Kvinderne tror ofte, at det er for teknisk, men det har du driftsfolk til at tage sig af. Det handler om at få gode idéer til, hvor du kan føre virksomheden hen via digitalisering.

👉 Hvad har været din største udfordring ved at starte egen virksomhed?
Det er alt det, jeg ikke er så god til. Bogholderi og hjemmesider for eksempel. Man skal bruge tiden på det, man brænder for og interesserer sig for. Og ikke sidde at nørde med det, man ikke er så god til i weekenden. Brug nogle penge på de specialister, som findes på markedet. Min ex-svigerfar fortalte på et tidspunkt, at man ikke kan tjene penge uden at bruge penge. Så det har jeg gjort.
Man kan også med fordel finde for eksempel apps, der kan hjælpe en med at holde styr på projekterne.

👉 Hvad ville du ønske, at du vidste, før du startede?
Når man har været selvstændig så længe, som jeg har, ved man, at der vil komme op- og nedture, og det bør man forberede sig på bedst muligt. Finanskrisen kunne man ikke nødvendigvis forudse, men en mulighed for at forberede sig på den kunne være at etablere sig i andre lande. For der er aldrig finanskrise på samme tid over hele verden.
Jeg ville også godt have vidst, at det er sindssygt hårdt i perioder. Der vil altid komme tidspunkter, der trækker tænder ud. Det skal man lige tænke over, hvis man ikke har noget sikkerhedsnet.

👉 Hvad er det bedste ved at have startet ny virksomhed?
Det er, at jeg kan arbejde med det, der virkelig interesserer mig, såsom IT, digitalisering, og hvad virksomhederne kan få ud af det. Dernæst er det friheden. Og sidst, men ikke mindst, at jeg kan drive en virksomhed på de værdier og den etik, jeg gerne vil stå inde for.

👉 Har du råd til andre, der overvejer at starte egen virksomhed?
Man skal tro rigtig meget på sig selv, når man starter op! Og lav så en business plan. Tal med andre (ikke venner og familie), som er gode rollemodeller. Brug mentorer, og tag en dialog med dem om din idé: Er det en god idé, der kan bære og give dig en indkomst? Kan du tjene penge og betale din husleje? Og så er det vigtigt, at du fortsætter med at dygtiggøre dig inden for dit fag!

Ivaerksaettersucces4-5

 

Tak fordi du har læst med hertil.

I næste uge kommer den foreløbig sidste artikel, hvor du kan se den praktiske liste, jeg har samlet, med en lang række spørgsmål, du bør stille dig selv, ”must-have-links”, idéer, tips, inspiration og viden, der er god at have, når du skal starte som iværksætter.

 

Nogle eksempler på debatter med grunde til at kvinder ikke springer ud som iværksættere:

Januar 2018: Iværksætter Louise Lindhagen, siger: ”kvinder skal slippe kontrolgenet og tage springet” i dette debatindlæg på Berlingske Business kaldet “Kvinde, mand dig op og bliv iværksætter”.

September 2017: Louise Ertman Baunsgaard, stifter af Letz Sushi-kæden og såkaldt business angel, siger i denne artikel at:kvinder kan have brug for ekstra hjælp til at komme i gang”, og at “der skal god coaching til, for at få kvinder til at springe ud i det”.

Disse eksempler er kun et par ud af mange. Prøv at Google ”mangel på kvindelige iværksættere” og se de mange resultater tilbage fra 2008 og frem til i dag (bare på side 1).

Credits:

  • Korrektur, sproglig sparring og inspiration: Stinne Wessberg
  • Billeder: Pixabay, Creative Commons
  • Grafik: Hallkom og Canva

 

Hallkom hjælper virksomheder med at kommunikere bedre med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Jeg skriver artikler og oplæg til debat om blandt andet kommunikation, marketing, sprog, præsentationsteknik, tips+tricks, freelance-livet, iværksætterlivet og om Sway, et cool, online præsentationsværktøj.